Rødfliget hyldbuske

Roedfliget_hyldJeg er blevet forelsket i de fligede- og mørkbladet hyldebuske, Sambucus nigra ´Black Lace´ – Rødfliget hyld. Som alm. hyld er de tolerante med jord, er hurtigt voksende og skyggetålende. Og så kan de tåle at blive klippet ned så de kan bruges som fylde i et større staudebed. Klip busken ned til 30-35 cm over jordoverfladen i marts så kommer der hurtigt fine nye blade og blomster også i juni. Men de er næsten flottest når den får lov til at fylde. Som her i to forskellige parker i London. Der findes mange forskellige slags hyld, hvis det er lyse bladfarver ens have mangler er der sorter med brogede eller gule blade. Blomster og bær kan som alm. hyld bruges til saft mm men det er ikke alle sorterne der får lige mange blomster og bær. 

Jeg har foreslået den rødbladet hylde i en ny anlagt have, hvor havens ejer har en forkærlighed for de mørkbladet planter, men også gerne ville have en masse bær og blomster. Her er hyldebusken placeret i et busket så den rigtigt kan bliver stor og flot med tiden. Se haveplan.