Fru Møllers Mølleri

Bjeragerhougård, Fru Møllers Mølleri, Landbrugsbygninger
Den sorte lade ved Fru Møllers Mølleri, Bjeragerhougård i Odder
Som ansat ved Videncentret For Landbrug rådgav jeg Bodil og Kim Møller i forbindelse med placering og formgivning af den nye lade til værksted, landbrugsmaskiner og mølleri. Den nye bygning skulle erstatte de nedbrændte fine gamle staldlænger og spille samme med det gamle flotte stuehus og historiske stråtækte længe hvor der er butik og cafe. Derfor krævede det ekstra omhu med formgivning, materiale- og farvevalg samt detaljering. Træbeklædningen blev foreslået pga træets stoflighed og fordi materialet er brugt til portene på den stråtækte længer. Det vil binde nyt og gamlet visuelt sammen. Den sorte farve blev valgt for optisk at få laden til at synes mindre både i forhold til eksisterende bygnings anlæg og landskabeligt. Den mørke farve går desuden igen på stuehusets sokkel og tag.